Nyheder

Biblioteket er selvbetjent fra 22. december til og med 01. januar

Her finder du hjælp selvbetjening, litteratursøgning og brug af biblioteket, indtil vi er tilbage igen torsdag 02. januar 2025. Glædelig jul og godt nytår!

Af Fie Welch Arndal

Om selvbetjening på biblioteket

Du kan bruge biblioteket, som du plejer - der er bare ingen bibliotekar til stede, som kan hjælpe dig med at reservere bøger, eller besvare dine spørgsmål. Du skal også lukke dig ind på biblioteket med dit sundhedskort. 

I selvbetjeningsperioden er der stadig personale på arbejde, der finder dine reservationer og stiller dem klar til afhentning - men de kan ikke hjælpe dig med litteratursøgning, print eller at oprette reserveringer på bøger. Derfor har vi samlet en masse nyttige links nedenfor, der kan give dig svar på generelle spørgsmål, guide dig i brugen af biblioteket, samt hjælpe dig med at finde og reservere bøger selv.

 

Bøger til Havdrup Bibliotekspunkt

Der vil ikke blive kørt bøger til Havdrup mellem 21. december og 02. januar, da både chauffører og bibliotekspersonale holder juleferie. Du vil derfor først kunne afhente dine nye reservationer fra 03. januar.

Ved du ikke, hvad du skal læse - eller hvor du skal finde det?

Biblioteket stiller mange gode inspirationskilder til rådighed for dig, når du ikke helt ved, hvad dit næste læseeventyr skal gå ud på. Vi har også samlet en guide, der hjælper dig med at fremsøge og reservere de bøger, lydbøger eller spil, du gerne vil låne. Du kan desuden se vores nyeste bøger på forsiden.

Få endnu mere underholdning i Det Digitale Bibliotek

Det Digitale Bibliotek bugner med underholdning, hvad end du er til film, e-bøger, lydbøger, aviser eller magasiner. Der er noget at finde for enhver smag og alle aldersgrupper, indenfor en bred vifte af emner. Husk også at du har adgang til ubegrænsede lån på eReolen resten af 2024!